Den Bornholmske Gårdbutik
VELKOMMEN > Arbejdende hyrdehunde

Arbejdende hyrdehunde

Er man fårehyrde med store græsarealer som arbejdsplads, er det en god idé med hyrdehunde som nærmeste arbejdskollega. Hundene er et uundværligt arbejdsredskab når får, lam og kvæg skal samles eller flyttes.

Flipper: 13 år, burde på pension, men gan vil rigtig gerne stadig være med selvom kroppen er slidt og plaget af gigt, hørelsen svag og øjnene knap så skarpe som de har været. Han har en kæmpe rutine, og er uden sammenligning den bedste til at få selv de største væddere til at makke ret.


Joker: 11 år, han er helt sin egen. Sniger sig primært rundt langs hegnskanten, arbejder lidt i det skjulte. Han er også den der ikke gider at arbejde hvis Jan er stresset eller i dårligt humør, han mærker det med det samme og vil ikke ud af bilen, hvis det er en af de dage. Så kan Jan selv passe sine dyr uden hjælp fra ham.


Wupti: 5 år, en utrættelig raket. Kan godt lide at splitte flokken for så at samle den igen. Han er begyndt at træde mere i karakter, eftersom at Flipper bliver brugt mindre og mindre. Han vil med flere års erfaring blive en rigtig god hund. 


Sputnik: 2 år, han er stadig elev og ved ikke altid hvad det er der forventes. Han er lærenem og vil rigtig gerne være med. Han bruger det meste af dagen på at patruljere foran indhegningerne hvor der går heste. Han er et energibundt at dimensioner og han ved ikke altid hvad han skal bruge alt den energi på.